19-12-2020
Tang er værdifuldt!
. Her i Greve er vi vant til at se på tang som en plage. Fedtemøg rådner nemt og lugter forfærdeligt, og vi bruger mange penge på at fjerne tang hvert år. Men ud over fedtemøg skyller også store mængder ålegræs op. Ålegræs rådner ikke som tang. Tørret er planten yderst holdbar og kan bl.a. bruges som isoleringsmateriale i huse. Det arbejder Møn Tang med.
Vi har ofte tilstrækkeligt nok ålegræs på strandene til, at man kan køre det til Møn og forarbejde det. Men så skal vi ændre strandrensningen lidt, så vi i efterår og vinter kan sikre, at ålegræsset lander på rent sand og ikke på fedtemøg og andre tangarter. Vi kører disse tangarter ud som jordforbedring til landmænd. Greves udgifter går især til kørsel, deponi samt analyser for tungmetaller. Dem forlanger miljømyndighederne i affald-til-jord-bekendtgørelsen. Men tungmetalniveauerne er ret konstante og ligger ofte under indholdet i visse jordtyper.
Vi skal derfor have tang ud af bekendtgørelsen, så det bliver en ressource og ikke affald. Det vil vi arbejde på i kommunalt regi. Vi ser et nyt tværkommunalt samarbejde foran os.
Rigge Nørmark, Byrådsmedlem LA, Greve
Lars Bjarne Nielsen, Spidskandidat, byrådet, radikale, Greve
Det vil sige, vi skal rense lidt mere. For at få penge til det, skal vi kunne gøre arbejdet billigere. Det kunne bestå i, at vi udenfor badesæsonen lod tangen tørre i bræmmer langs stranden i stedet for at køre det i store bunker på køreplader. Det kunne så samles ind med lidt længere mellemrum. Ifølge kystdirektoratet kan tang ligge i længere tid en et døgn, hvis man fjerner det senere.